tirsdag den 28. august 2012

For alle ved jo at Cocio er angstdæmpende

Jeg sidder ved en sø. Med en cigaret og en Cocio, ingen kaffe (jeg har læst mig til at det kan forværre angst).
Prøver at udskyde at tage hjem.
Fik et angstanfald i onsdags, efter træning (burde man ikke være så stoppet op af endorfiner at det ikke kunne lade sig gøre efter træning?). Troede egentlig at jeg havde regnet ud hvorfor det kom, fået sat styr på det og var ovenpå igen. Jeg mener, jeg er jo for fanden ikke sådan en der har angst…
Men fik lige to mere i går. Og det værste, allermest frustrerende, er, at jeg ikke aner hvorfor jeg er bange.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar