onsdag den 8. august 2012

At modstå en sekt

Så er det sket. Sekten fik mig i går. Nu har jeg holdt stand i fire år, på trods af at jeg har boet lige op af deres hovedsæde.
Ofte har deres propaganda præget vores nabolag, glade og travle mennesker er myldret ud fra bygningen, med det der ansigt ala jeg-har-fundet-meningen-med-livet. Alligevel har jeg afholdt mig fra at opsøge dem, ja selv når mit liv har været allermest trist og jeg har haft ubeskriveligt stort behov for at få en guide til det-bedre-liv.
Een gang har de haft kontaktet mig offensivt, spurgt om ikke de skulle hjælpe mig med at få styr på det dersens liv. Men jeg tog et godt tag i mig selv, ignorerede min trang til guru-livs-hjælp, og takkede pænt nej.

Indtil i går, hvor jeg altså gik ind…
Og nu… nu er jeg så medlem i SATS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar