Mig, et glas rødvin og Sort Sol, sidder sammen i min stue og prøver desperat at tvinge ensomheden til at skride. Men for det meste føles det sgu' som om den har taget permanent bolig i min sjæl.
Jeg er elsket, jeg elsker.
Jeg har venner, jeg er ven.
Jeg får opmærksomhed, jeg giver opmærksomhed.
Jeg er ønsket, jeg ønsker.
Men mest er jeg alligevel altid alene, dømt fra barnsben til at vandre side om side med ensomheden som livslang ledsager.
lørdag den 30. juni 2012
torsdag den 28. juni 2012
Stjålet- uden forsikring
Mange har kendt mig, en del har forstået dele af mig. Ingen har set mig, aldrig har nogen forstået d'et. Før dig.
På ganske intuitiv ubekymret vis kommunikerer du direkte derind, derind hvor jeg altid har været alene. Det er så skræmmende at blive set der, at du kender det, at du forstår det, at du ser det. Al magt til at knuse mig, har du.
Og du ved det ikke, ved ikke, at du ved det. At du har taget noget der altid har været mit, alene.
Uden at skænke det een bevidst tanke, danser du rundt med det, tramper på det, aer det, river det itu og kysser det helt igen.
Du har taget mit hemmelige hjerte, hvisket -fundet- til det, viser det præcis hvad det ønsker at se.
Du synger de sange, som det har manglet for at forstå sig selv. Du rører det på måder det ikke vidste det manglede at blive rørt. Du mærker det, og trøster det, førend det ved det har grædt.
Men hvis du har det, hvad har så jeg?
På ganske intuitiv ubekymret vis kommunikerer du direkte derind, derind hvor jeg altid har været alene. Det er så skræmmende at blive set der, at du kender det, at du forstår det, at du ser det. Al magt til at knuse mig, har du.
Og du ved det ikke, ved ikke, at du ved det. At du har taget noget der altid har været mit, alene.
Uden at skænke det een bevidst tanke, danser du rundt med det, tramper på det, aer det, river det itu og kysser det helt igen.
Du har taget mit hemmelige hjerte, hvisket -fundet- til det, viser det præcis hvad det ønsker at se.
Du synger de sange, som det har manglet for at forstå sig selv. Du rører det på måder det ikke vidste det manglede at blive rørt. Du mærker det, og trøster det, førend det ved det har grædt.
Men hvis du har det, hvad har så jeg?
tirsdag den 26. juni 2012
Hvad man kan nå
Læste for nyligt, at mennesker ofte overvurderer hvad de kan nå på en dag, men undervurderer hvad de kan nå på et år.
Se, det sætter jo tingene i et andet lys.
Se, det sætter jo tingene i et andet lys.
søndag den 3. juni 2012
Morgenstund
Vækkeuret ringede, eller som det vel er almindeligt i dette senmoderne samfund, telefonens vækkeur ringede. Jeg slukkede det.
Det ringede igen, hvad fanden ville det? Jeg slukkede det.
Tredje gang det ringede, satte jeg øverste etage i gang. Hvorfor ringede det? Hvor var jeg?
En væg, en seng, en lille kommode. Troldens tusser? Langsomt begyndte
hovedet at tø op. Hvad dag var det?
Efter fire minutters intens undren, slog det ned i mig. Det er mandag, jeg er i min lejlighed, jeg er alene. Jeg skal op.
Et bad, vand der løb, tid der ikke ville stå stille. Tøj, aldrig det jeg gerne vil have på, bare et eller andet, noget pænt? nej bare noget neutralt, orker ikke makeup.
Allergi medicin, i pilleform, næsespray og øjendråber. Æv, de sved.
Et æg blev rørt sammen, og stegt på panden. Tiden tikkede afsted, fuldstændig ubekymret. I gang, jeg måtte se at komme i gang.
Lukas Graham beklagede sig over at have videreført faderens dårlige opførsel, jeg røg.
Tasken blev pakket, glemte noget, det gør jeg altid, men huskede både pung, smøger og klippekort.
Ud af døren, affald i containeren, taske på cyklen og så afsted. Som et fuldstændig kedeligt og almindeligt menneske.
Af sted til dagens gøremål, de trivielle men hyggelige, de sjove men hjerteskærende, og de små stunder af fuldstændig komplet lykke, iblandet gigantiske bider af bundløs ulykkelighed.
Det ringede igen, hvad fanden ville det? Jeg slukkede det.
Tredje gang det ringede, satte jeg øverste etage i gang. Hvorfor ringede det? Hvor var jeg?
En væg, en seng, en lille kommode. Troldens tusser? Langsomt begyndte
hovedet at tø op. Hvad dag var det?
Efter fire minutters intens undren, slog det ned i mig. Det er mandag, jeg er i min lejlighed, jeg er alene. Jeg skal op.
Et bad, vand der løb, tid der ikke ville stå stille. Tøj, aldrig det jeg gerne vil have på, bare et eller andet, noget pænt? nej bare noget neutralt, orker ikke makeup.
Allergi medicin, i pilleform, næsespray og øjendråber. Æv, de sved.
Et æg blev rørt sammen, og stegt på panden. Tiden tikkede afsted, fuldstændig ubekymret. I gang, jeg måtte se at komme i gang.
Lukas Graham beklagede sig over at have videreført faderens dårlige opførsel, jeg røg.
Tasken blev pakket, glemte noget, det gør jeg altid, men huskede både pung, smøger og klippekort.
Ud af døren, affald i containeren, taske på cyklen og så afsted. Som et fuldstændig kedeligt og almindeligt menneske.
Af sted til dagens gøremål, de trivielle men hyggelige, de sjove men hjerteskærende, og de små stunder af fuldstændig komplet lykke, iblandet gigantiske bider af bundløs ulykkelighed.
Abonner på:
Opslag (Atom)