søndag den 12. august 2012

Om at miste tillid

Måske er det mig der er naiv.
Måske er det anderledes for andre.
Måske er jeg virkelig sær.

Men for mig, kan min elskede ikke vælge om han vil miste mig efter utroskab. For mig, ligger valget før. Enten er han utro (og mister mig) eller også holder han sig på måtten (og beholder derved også mig).

Min elskede forstår det ikke. Forstår ikke hvorfor han ikke kan få lov til at fortryde, og så fortie.

Og i det, at han ikke forstår det, der har han næsten allerede mistet mig. Uden tillid, intet forhold.

Mit liv er for kort til at jeg vil bruge det på mennesker der holder mig for nar. Og kan jeg ikke tro på at han ej vil gøre det, holde mig for nar, så kan jeg ikke være sammen med ham. Det ville sluge for meget af min hjernekapacitet at rende rundt og skulle bekymre mig om det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar