Efter stormen

Her har været stille.
Men i mig har der været storm.

Livet har vist sig godt.
Men alligevel render tårerne ned af mig.

Jeg er elsket.
Men jeg føler mig stadig som før.

Verden er så ligetil.
Men stadig er jeg så kringlet.

Hvorfor er det så svært, at tro på noget jeg aldrig fik lært.
Hvorfor heles jeg ej, trods plaster og tonsvis af kærlighed min vej.
Hvorfor tror jeg ikke på livet, hvis livet sidder i mindet.
Hvorfor formørkes mit indre, nu hvor det burde tindre.

Hvad er det i mig.
Der ikke fungerer som dig.