Mig, et glas rødvin og Sort Sol, sidder sammen i min stue og prøver desperat at tvinge ensomheden til at skride. Men for det meste føles det sgu' som om den har taget permanent bolig i min sjæl.
Jeg er elsket, jeg elsker.
Jeg har venner, jeg er ven.
Jeg får opmærksomhed, jeg giver opmærksomhed.
Jeg er ønsket, jeg ønsker.
Men mest er jeg alligevel altid alene, dømt fra barnsben til at vandre side om side med ensomheden som livslang ledsager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar