torsdag den 28. juni 2012

Stjålet- uden forsikring

Mange har kendt mig, en del har forstået dele af mig. Ingen har set mig, aldrig har nogen forstået d'et. Før dig.

På ganske intuitiv ubekymret vis kommunikerer du direkte derind, derind hvor jeg altid har været alene. Det er så skræmmende at blive set der, at du kender det, at du forstår det, at du ser det. Al magt til at knuse mig, har du.

Og du ved det ikke, ved ikke, at du ved det. At du har taget noget der altid har været mit, alene.

Uden at skænke det een bevidst tanke, danser du rundt med det, tramper på det, aer det, river det itu og kysser det helt igen.

Du har taget mit hemmelige hjerte, hvisket -fundet- til det, viser det præcis hvad det ønsker at se.

Du synger de sange, som det har manglet for at forstå sig selv. Du rører det på måder det ikke vidste det manglede at blive rørt. Du mærker det, og trøster det, førend det ved det har grædt.

Men hvis du har det, hvad har så jeg?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar