Natten er varm.
Dens milde duft flyder ubesværet ind i mig, som jeg sidder, i min vindueskarm.
Natten er vild.
Dens iboende rådenskab vibrer gennem mig, alt i mens jeg tænker på, at jeg burde være mild.
Natten er uendelig.
Dens mørke hånd griber fat om mit hjerte, når jeg husker at jeg, engang var et vi.
Natten er lunefuld.
Dens lumske skygger kaster håbet ind i mig, jeg har en del, i det nye kuld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar